Skinke majs boller:
450 g mel150 g margarine
1 pose tørgær
lidt salt
150 g skinke (sandwich skinke)
140 g majs (en lille dåse)
2½ dl mælk
æg eller mælk til pensling
Margarinen hakkes ud i melet. Gæren og salt kommes i og røres ud i melet. Skinken skæres i små tern (½cm) og kommes i sammen med de drænede majs. Mælken lunes til ca. 40 grader og røres i. Dejen er ret klistret! Kom godt med mel på bordet og rul dejen ud til ca. 1½ cm tykkelse. Bollerne stikkes ud med en udstikker eller et glas. De er også søde i hjerteform til madpakken. Hæver på bagepladen 20-30 minutter, pensles med æg eller mælk (æg bliver mest blankt) og bages ved 225 grader i ca. 8 minutter på nederste rille i ovnen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv en hilsen!