Viser opslag med etiketten lavalampe. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten lavalampe. Vis alle opslag

lørdag den 30. marts 2013

Lavalampe

Her er det første forsøg fra Andreas' vanvittig videnskabs fest:

LAVALAMPE!

 
Du skal bruge:
 
- Tom vandflaske (vi brugte Voss kildevand fordi flasken har en flot facon, men det er ikke nødvendigt, bare det er en klar plast flaske).
- Vand.
- Frugtfarve.
- Olie (vindruekerne har en god farve, den må helst ikke være for gul).
- Brusetabletter. Vi brugte C-vitamin, på grund af prisen og fordi de ikke er giftige, hvis nogle skulle få den tossede ide at putte en i munden. (Godt hvis der er helt små børn til stede).

Sådan gør du:

Hvis du har tid - fjern mærker fra flasken - det nåede vi ikke.

Hæld vand i flasken (ca. en fjerdedel)
Tilsæt frugtfarve i ønsket farve.

 
Hæld forsigtigt olie i flasken, og lad den stå og dele sig igen, så alt det farvede vand er i bunden.
 

Nu tilsættes der en brusetablet, knæk den i 4 og kom en bid i af gangen. Lavalampen bliver bedre for hver gang, efter 2-3 ganges brug kommer der rigtig flot gang i boblerne. Men der er masser af wow-factor første gang!

(P.S. kitler og sikkerhedsbriller er i dette forsøg udelukkende for sjov skyld, der er ikke brug for sikkerhedsudstyr).



Følg via Bloglovin

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...