Viser opslag med etiketten Ikea. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ikea. Vis alle opslag

fredag den 25. juli 2014

Ikea 2014

Det er vist ingen hemmelighed at jeg handler en del i Ikea. På det sidste er der investeret i adskillige møbler til haven. Så det er altid spændende at se det nye katalog.

Og det nye Ikea katalog er på gaden.. eller på internettet.. på amerikansk. 

Ikea katalog

Anyway så skal det pløjes igennem i morgen fra ende til anden. I aften skal vi nemlig se Den Lille Havfrue, så nu skal der laves sandwich og skiftes tøj =)

lørdag den 17. maj 2014

fornyelse i haven

Sidste år lavede jeg en quick-fix af vores Caneline havemøbler som efter bare fire år var begyndt at gå i stykker. Men nu har vi fået nok af dem. Vi spiser sjældent på terassen foran køkkenet (læs: aldrig!) efter at vi har overdækket den anden terasse. I stedet har vi nu indrettet en lounge til kaffe og kølig hvidvin!


Stole og hynder er fra Ikea og bordet er to paller der er skåret til (det var pænere end at bruge halv-paller) Lampen er også Ikea, med solceller. Jeg skal have købt nogle flere i den lille model så der bliver lidt mere lys.

Nu glæder jeg mig bare til en lang varm sommer, så vi kan nyde vores have-lounge!

søndag den 15. juli 2012

Omrokering

Som tidligere fortalt skal mit kontor, som jeg malede og indrettede i vinterferien(!), nu laves til pirat-drenge-værelse, fordi min søn ikke gider at dele værelse med sin søster mere. Jeg vidste at det nok kom en dag, men troede at der gik nogle år endnu. Men nej, ikke så snart mit kontor var ved at være på plads proklamerede drengen at han vil flytte derind. Jeg blev aldrig helt færdig med at dekorere og har ikke taget et eneste billede til bloggen, for nu skulle det jo laves om igen, igen.
Men mit sprit nye hvide skrivebord fra Ikea skal ikke gå til spilde! Det får lov til at afløse det noget tungere træbord (også en gammel Ikea løsning - vi bor i Ikealand) som står i det fælles kontor/legetøjs rum som også huser trappen til 1. sal.

Her er det gamle skrivebord på vej ud, jeg nåede lige at tage et billede, skuffemodulet er allerede flyttet:

Her er det nye bord på vej ind:




















Nu skal der bare ryddes op og redekoreres lidt, så det føles som om jeg har et kontor der er mit og ikke bare et gennemgangsrum med en PC...










fredag den 8. juni 2012

Færdig!

Så er jeg færdig! I dobbelt forstand..
Min skulder vil ikke længere lege med, efter intensiv Ikea shopping og møbelsamling, styrketræning, havearbejde og mere Ikea samling, så skal der nu varmepose og ispose på skift på den ømme stakkel.
Men jeg er også færdig med mit projekt, som gik ud på at få mere luft og mindre rod i enden af køkken alrummet.
Jeg er selv meget tilfreds!
Jeg vil lave en stor opslagstavle på væggen over skuffemøblet beklædt med mønstret stof og lave en pude eller to der passer til, til puffen. Men det bliver nok ikke lige med det samme, sagde min skulder.

Det hele er fra Ikea. Den brune puf "Kivik" har opbevaringsrum indeni, "Stuva" bænken er der to af hvor den ene har skuffe, som jeg har tapetseret med stykker fra min tapetbog fra Eijffinger (det var i den grad "kill your darlings" jeg har haft den i meget lang tid og bare gået og kigget på den!). "Mammut" taburetten får et lille stofsæde, jeg mangler at lime det på, da det skal have en kraftig kontaktlim - et udeprojekt.



All done!
I have finished the end of our kitchen/diningroom. All furniture is from Ikea. I have added wallpaper from Eijffinger to the "Stuva" drawer and a seat to the "Mammut" stool (it still needs to be glued but that is an outdoor project). The "Kivik" footstool has a room for storage.

mandag den 4. juni 2012

Work In Progress

Jeg er gået i gang med at lave om i den ene ende af vores køkken-alrum.
Der står en hvid briks der sjældent/aldrig bliver brugt til andet end rod, tre store grimme plastik kasser fyldt til randen med legetøj (en med Briotog og to med klæde-ud-tøj) samt et lille bord (med mere rod).

Nu er planen at der i stedet skal være et lille skrivebord med skammel, en lukket opbevaringskasse og en puf med opbevaring som matcher vores sofaer. Lidt mere luft, lidt mindre synlig opbevaring.



Briksen flytter ud i annekset når Babak flytter ud i morgen - Jeps! Han er ikke længere hjemløs, han har fundet et sted at bo på mere langsigtet plan. Jeg er meget glad på hans vegne og også lidt glad for at få mit hobbyrum tilbage. Det føles lidt mærkeligt at banke på, når jeg skal hente en hæklenål.



Opbevarings kassen fra Ikea er nu samlet og har fået tapet på. Det kommer fra en tapetbog jeg engang var heldig at få i min lokale Sadolin. Nu skal skuffen lakeres og den gule Mammut skammel have en stofcirkel fra samme tapetbog.


Jeg glæder mig til at vise det færdige resultat frem, men jeg kunne altså ikke vente... =)

Følg via Bloglovin

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...