Viser opslag med etiketten broderi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten broderi. Vis alle opslag

mandag den 2. september 2013

Broderi for børn


Min datter og naboens pige er igang med at brodere på pap fra Panduro.
Der er fortrykte huller, så det er nemt at arbejde med.


Først har de tegnet skitser på Ipad'en i programmet Kids Canvas som jeg kun kan anbefale!
I programmet kan tegningen laves om fra hamaperler til korssting til mosaikbrikker til kugler til... så det er et godt skitse program til nærmest alle former for kreative sysler. Og det er nemt at bruge for børn da der ikke er tekst på knapperne men kun ikoner. For eksempel er "gem" en pil ned i en skuffe og "hent" er en pil ud af en skuffe.




torsdag den 30. maj 2013

Farvel til niende..

Jeg har i et stykke tid været igang med et lille yarnbombing projekt på mit arbejde.
Da det er udendørs gik det lidt i stå med al den regn vi har fået. Men nu er det jo 9. klassernes sidste skoledag fredag - og de skal traditionen tro kaste med karameller og vandballoner fra balkonen som jeg var igang med at brodere på, og så skulle det jo være færdigt.

Så mandag eftermiddag skulle jeg død og kritte være færdig med at skrive skolens navn på balkonens rækværk inden jeg tirsdag var til endnu et keglesnit og derfor nu ligger underdrejet i en uge.


Jeg troede at det fine neon pink line som var tilovers fra en af april måneds mange lockout aktioner ville være rigtig flot på den hvide metalplade. Men resultatet er desværre ikke særligt tydeligt. Jeg skulle måske have kastet mig ud i dobbelt eller trippelt garn, men jeg tror egentlig ikke at jeg orker at lave det om nu.
Det har den positive effekt at det er lidt "hemmeligt", noget man kun ser hvis man kigger fra den rigtige vinkel.
Men nu er det i hvert fald klar til i morgen - som en lille afskeds hilsen fra mig til 9. klasserne. Jeg er ked af at jeg ikke får set dem sige farvel.

fredag den 1. februar 2013

Spændende broderi

Pernille med bloggen Illustrafil har delt et skønt tv-inslag på Facebook.

Det handler om designeren Sarah Becker som laver de skønneste ting i fri-broderi. Det var lige det indslag der livede lidt op på en ellers grå dag.


KLIK HER for at se udsendelsen.

fredag den 17. august 2012

Undercover

Okay.. min pinup-pige på mobilen var meget sjov at lave, men jeg blev egentlig hurtigt træt af modellen.. og den orange var egentlig også ret hidsig! Så jeg bestilte nogle flere covers til at brodere på og det første er nu færdigt.
Mønsteret er inspireret af et billede jeg har downloaded fra en amerikansk blog (jeg leder.. jeg leder.. navnet kommer så snart jeg genfinder det) og brugt som baggrund på mobilen.

Okay.. I enjoyed making my Iphone pinup girl cover, but quickly became tired of the model.. and the orange color was a bit garish for my style! So I ordered some more covers for embroidery and have just finished the first one.
The pattern is inspired by an image I have downloaded from an american blog (looking looking.. will post name of blog later) and used as background on my phone.











(Jeg fandt det.. se næste indlæg for at læse om Wild Olive!)
(foound it.. read next post about Wild Olive!)

onsdag den 1. februar 2012

Homemade

I går var jeg i Politikkens Hus til workshop med Karen Marie Dehn, som for nyligt har udgivet bogen Homemade sammen med to andre kreative kvinder. Jeg fik lavet en rigtig fin broderet knap, hvis jeg selv skal sige det. Det bliver ikke den sidste af slagsen. Jeg må straks undersøge om SFO'en på mit arbejde har en badge-maskine og om den kan bruges til knapper. Ellers må jeg i City Sycenter hvor man også kan få slået knapper.



















Min knap!





















Flere knapper fra workshoppen.



Karen er super inspirerende, jeg har for mange år siden været på et af hendes nederdels kurser og fik lavet to nederdele som jeg har været rigtig glad for. Den ene er nærmest slidt op, den skal lige en tur forbi symaskinen til reperation. Jeg tror snart jeg skal på kursus igen, for det har stået lidt stille med at sy til mig selv siden jeg fik børn.

Jeg kunne også godt finde på at melde mig til workshop hos Rachel, endnu en af Homemade forfatterne. Hendes workshop om strikkede pulsvarmere så rigtig spændende ud! Ind til videre har jeg sat min mor på opgaven. Det er måske lidt strengt når hun nu lige har lavet et par til mig, men hun sagde selv at hun ikke havde noget at strikke, og man kan ikke få for mange varme beklædningsgenstande i disse dage!

Jeg mødte Maria til workshoppen. Hun er ny blogger, se hendes knap og mere HER.

Følg via Bloglovin

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...