Karamelkage:
150 g margarine
5 dl farin (300 g)
3 dl mel (180 g)
4 tsk vaniljesukker
et drys salt
2 tsk bagepulver
50 g mandler eller andre nødder
50 g solsikkekerner
2 æg
Ovnen opvarmes til 175 grader.
Margarinen smeltes. De tørre ting blandes og margarinen tilsættes.
Nødderne hakkes og kommes i sammen med solsikkekerner og æg.
Hældes i en lille bradepande, godt smurt eller foret med bagepapir.
Bages ca. 30 minutter.
Kagen skal være svampet som en brownie.
Skæres i firkanter ca. 4x4 cm mens den er varm.
Okay, der står 3x3 i den oprindelige opskrift, men den er så god... =)
Tips:
- Du kan bruge 100 g solsikkekerner og udelade nødder.
- Hvis farinen er blevet hård kan den opløses i den varme margarine inden det blandes med resten.
- Dobbelt portion passer til den dybe bageplade - jeg bager altid dobbelt!
- Skal den med til et arrangement så bag en stor portion og lad kantstykkerne blive hjemme, de svampede midterstykker er de bedste og pæneste.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv en hilsen!