mandag den 5. september 2011

Æblemarmelade II

Jeg kæmper stadig med at nå at bruge nedfaldsæblerne. De blev alle samlet sammen i går formiddag, men inden aften havde det regnet og nu er plænen fyldt igen. I går aftes fik jeg lavet endnu en omgang marmelade. Denne gang med cider og farin. Farinen giver både smag og farve som karamel.

Æblemarmelade II

1 kg æbler
5 dl æblecider
2 dl sukker
1 dl brun farin

Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær i både.
Koges med resten af ingredienserne i ca. 1 time.
Blendes med stavblender.
Koges ind til den ønskede konsistens.
Vil du have en mere stiv marmelade tilsættes der 1 tsk gelatinepulver udblødt i 1 spsk vand.
Tilsæt atamon, kom den varme marmelade på glas og sæt i køleskabet.

2 kommentarer:

  1. Jeg elsker æbler, og derfor har jeg også en tendens til at købe aaaaalt for mange :o) I disse tider, hvor man bliver mere bevidst om madspild og økonomiske krise, har jeg det bare skidt med at smide æblerne ud, hvis jeg ikke får spist dem alle sammen, mens de stadig er friske.... så jeg elsker den her slags indlæg - lige hvad jeg manglede som inspiration til en løsning på problemet :o)

    SvarSlet
  2. Vi har et stort æbletræ som dækker den stakkels græsplæne med nedfalds æbler hvert år. Der er så mange æbler, og vi spiser dem ikke som de er.. de egner sig bedst til æblekager og marmelade. Derfor er jeg altid på jagt efter gode æble opskrifter =)

    SvarSlet

Skriv en hilsen!

Følg via Bloglovin

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...