mandag den 15. august 2011

Suppe for enhver smag

Vi er løbet ind i forkølelse - igen igen. Derfor virkede det meget passende med noget suppe. I Katrine Klinkens bog "Vi skal spise" stødte jeg på en rigtig god idé! Hun foreslår at man laver en kartoffel suppe og dertil laver forskelligt tilbehør således at hvert medlem af familien selv sammensætter sin suppe. Den køber vi!

Det blev til kartoffelsuppe (med porrer og pastinak) med bacon, champignon, grillet laks, ananas og ostebrød.

Kartoffelsuppe:


5-6 kartofler, ca. 400 g
4 porrer (eller 300 g anden grøntsag efter smag)
25 g smør
3 kviste timian
1 l vand
1 dl piskefløde
Ca. 1 tsk. groft havsalt
Friskkværnet peber

Skræl kartoflerne og skær dem i stykker.
Skær roden af porrerne væk. Skær et snit på langs ned igennem den grønne del af porrerne.
Skyl al jorden væk i koldt vand. Skær porrerne i ringe.
Varm en gryde med smør og steg porrerne klare i det. Skyl timianen og kom bladene i gryden med kartoffelstykkerne og vandet. Læg låg på gryden og kog suppen i ca. 20 minutter, eller indtil grøntsagerne er helt møre.
Blend suppen, til den er jævn. Kog den op med piskefløde og smag suppen til med havsalt og peber.

søndag den 14. august 2011

Søndag morgen

Moaaar, laver du ikke nogen af de der klatpandekager?
Jo, jeg laver klatkager i øjeblikket. Til den helt store guldmedalje. Børnene elsker dem og mor her har god samvittighed over at få brugt nogle rester. Jeg bruger bare ris fra dagen før blandet i almindelig pandekagedej. Jeg ved godt at man også kan lave dem af risengrød, men det får vi ikke så tit om sommeren (risengrød altså).



Andre gode måder at bruge ris rester:
  • I brød. Det holder brødet fugtigt i længere tid når der er kogte ris i.
  • I frikadeller. 2/3 fars og 1/3 brune ris fra dagen før giver de mest fantastiske deller med nøddeagtig smag.
  • Stegte ris. Jeg kan godt lide at lave ris med røræg, skinke og ærter som frokost ret.
  •  

Blog picnic

Lørdag var jeg igen ude på landet.. til blogpicnic hos Laura (Linders Verden).
Det var super hyggeligt at møde andre bloggere, der var kaffe og kage og goodie bags!
Der var også lotteri med rigtig flotte præmier - det skal ikke nægtes at jeg havde håbet på at vinde stolen Masters fra Kartell.
Det bliver ikke sidste gang at jeg deltager i sådan et arrangement!




Tur på landet

Fredag tog vi en fridag og tog på besøg hos Anna Margrethe og Kristian. De bor på Falster, og det var der jeg som barn lærte hvor mælk og bøffer kommer fra. Dengang havde de ud over en masse marker en besætning på 100 køer. Min søster og jeg fik lov til at kæle med de små kalve og lære dem at drikke af spand. Bagefter fik vi dejlig oksesteg..


Nu er køerne solgt og stalden revet ned. Men det er stadig hyggeligt at komme på besøg. Vi fik dejlig brunch. Og så har deres søn Hans en meget stor svinestald. Vi fik lov til at komme på besøg og så de 600 smågrise som bare var 4 uger gamle. Og de store som snart skal slagtes. Det er godt at mine børn også kan komme på landet og lære hvor maden i supermarkedet egentlig kommer fra. Det gjorde nok ikke turen værre at de også fik lov til at komme op i en meget stor mejetærsker!




onsdag den 10. august 2011

Famo Metro

Endnu et dejligt restaurant besøg i går.. vi tog Famo Metro igen, og det var ligesom sidst en rigtig god oplevelse.

Før de retter vi havde bestilt blev vi forkælet først med melon, salami og ost og bagefter med en indbagt squashblomst med små stykker ansjoser. Så kom vores pastaret - parpadelle med salsiccia - det var fantastisk! Pastaen drev af olivenolie og ud over pølsen var der også gulerod, løg og selleri (soffritto). Da vi til sidst kom til hovedretten kunne jeg desværre ikke spise mere så jeg måtte nøjes med at smage lidt på den skønne oksemørbrad med syltede kantareller. Jeg ved at vi sidst klarede os igennem hele menuen med 4 retter, men jeg ved ikke hvordan. I går kunne jeg ikke engang klare 2.

Famo har helt sikkert noget af det bedste italienske mad i København!

tirsdag den 2. august 2011

Hæklet kjole med snoninger

Så er jeg færdig med endnu en hæklet kjole. Denne gang var det en ren fornøjelse! Opskriften var let at læse og der var ingen fejl. Det tog lidt tid at vænne sig til de amerikanske forkortelser og jeg skulle lige have styr på snoningerne, men så kørte det ellers derudaf. Jeg anede ikke at man kunne hækle snoninger eller kabler! Derfor var jeg simpelthen nød til at prøve. Resultatet er rigtig fint, nu skal det bare blive efterår så Lærke kan bruge den (den er for tyk og varm til sommerbrug).























Mønsteret er fra Interweave Crochet - winter 2010

lørdag den 30. juli 2011

Klutz - nyt legetøj!

Jeg er faldet over et firma der hedder Klutz. De laver kits med materialer og instruktioner til en lang række kreative aktiviteter for børn. Jeg måtte straks bestille en større omgang. Jeg bestilte fra USA, men med porto, moms og Post Danmarks horrible gebyr kan det faktisk bedre betale sig at købe via amazon.co.uk

Her er første test:
Super Simple Sewing (Klutz Chicken Socks) hedder bogen og der kom tre fine syede ting ud af det:

Det var helt utroligt nemt for Lærke (4 år) at sy det selv. Synålen er en enkel model uden spids, alle huller er lavet på forhånd og der skal ikke hæftes ender man starter og slutter med en klik-sammen-perle. Sytråden er nærmest som et tyndt snørebånd og ufatteligt nemt at tråde nålen med. Bogen er fyldt med uførlige instruktioner (på engelsk men med mange billeder) og rigtig flot grafik. Alt i alt det perfekte sæt til en lille piges første sy projekt.
Bagdele: Ja, der er ikke så mange ting i pakken - så det er hurtigt overstået. Der er kun underholdning til en enkelt formiddag.
Fordele: Lærke var i den syvende himmel og resultatet er rigtig pænt.

fredag den 29. juli 2011

3 problemer

hmm jeg har et tredelt problem:
  1. Jeg hader at male
  2. Min mand hader det mere end jeg gør og nægter pure at løfte en pensel
  3. Jeg er for nærig til at betale en maler og gør det selv - selvom jeg er dårlig til det!
Jeg takker guderne for at jeg snart er færdig. Mit nye kontor/gæsteværelse er næsten klar til indflytning.
I må vente med fotos til det er helt klart =)

tirsdag den 26. juli 2011

MASH

Efter at have talt om det meget længe tog vi endelig på MASH, for at se om det er så godt som folk siger.
MASH er en restaurant i Bredgade og navnet står for Modern American Steak House (og har intet med TV serien at gøre). Og det var netop moderne amerikansk steakhouse mad. Super gode bøffer, og typiske amerikanske sidedishes som macaroni and cheese og onionrings. Og der er noget om det! Sjældent har vi fået så godt kød og de mange valg af tilbehør er perfekt for en selektiv (læs kræsen) person som mig.

Det bliver ikke sidste gang vi spiser på MASH!

Næste gang vil vi bestille bord i god tid så vi kan sidde i selve restauranten, om end deres walk-in pladser i baren ikke fejler noget. Disse borde kan ikke reserveres men er netop til folk der bare lige kommer forbi.

Følg via Bloglovin

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...