Jeg må lige huske at fortælle om de fine gaver jeg fik til min fødselsdag.. ingen billeder for det hele er pakket ud og taget i brug. Men der var ligesom et vist tema i gaverne - eller rettere to. Jeg fik bøger, to ens - så jeg har i dag byttet den ene til "Ny Mønsterkonstruktion for kvinder" (Jeg havde den gamle, men den nye har flere størrelser så jeg vil gerne have den i stedet).
Men det store tema var altså køkken grej. Nogen tror måske at det er mænd der er mest interesserede i gadgets, men når vi tæller dem i køkkenet med er jeg altså værre end min mand. I lørdags fik jeg ekstra røreskål til min Kitchen Aid (min store kærlighed), rivejern til samme, ny stavblender med multimixer, et sukkertermometer og så også lige nogle lækre madvarer som karl johan creme med hvide trøfler, hyldeblomst eddike og lignende.
Jeg elsker det! Min kenwood grill, fritøsen (som er min mands, men alligevel), mine to pastamaskiner (den ene laver makaroni og skruer), parmesanhøvlen, kartoffelmoseren osv. Heldigvis er jeg ved at få flyttet mine arbejdsbøger op på det nye kontor, så der bliver plads i annekset til de maskiner som vi ikke bruger til hverdag - for man løber altså tør for køkkenplads når man er vild med køkkengadgets. Det vil sige når man også har en familie som gider at give dem som gaver. Heldigvis har jeg sådan en familie!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv en hilsen!