fredag den 17. februar 2012

Gamle Fastelavns billeder

Jeg fik lige lyst til at vise billeder af tidligere års Fastelavnskostumer.. Det første år var de klædt ud som nisser. Totalt fantasiforladt at hive nissetøjet frem igen, men super cute når det er tvillinger (der er altså lidt gratis point at hente dér) men jeg kan ikke finde nogle fotos.

2009:
Drager. Mønsteret er fra Stof og Stil. Igen lidt ekstra fint når der er to. Dragterne er også gået i arv til andre tvillinger.

2010:
Prins og prinsesse. Kjolemønsteret er fra et Burda. Kronerne lavede jeg af mosgummi, ståltråd og spraymaling. Prinsens kappe har en krone i perlesyning på ryggen. Jeg lavede også en grøn vest til ham, men han ville ikke have den på.

2011:
Ridder og prinsesse. Rustningen har læder kors på ryggen, den er af uldfilt med hætte af sølvnet. Mønsteret har jeg selv tegnet. En sød kollega har skåret skjoldet ud for mig, jeg har brændt det med ukrudtsbrænderen og limet læderkors (kasseret sofa) på. Kjolen har et gammelt broderi foran. Min mormor har syet det i 50'erne, jeg har tilføjet nogle perler og kanten. Mønsteret er fra "Prinsessebogen" af Lenee Grue og Line Watt. Kronen er mosgummi, igen igen.

2 kommentarer:

  1. Sikke nogle fine kostumer - er helt VILD med dragerne ;0)

    Min søn og hans jævnaldrende fætter var også begge drager et år, min søn en rød drage - og fætter en grøn

    SvarSlet
  2. Det bedste er at de ikke er så svære at sy som det umiddelbart ser ud! Jeg kan klart anbefale modellen, hvis der er nogen der vil være drage til næste år =)

    SvarSlet

Skriv en hilsen!

Følg via Bloglovin

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...