lørdag den 23. februar 2013

WIP pigeværelse

Lige siden at hendes bror fik piratværelse og flyttede ud af det store fælles værelse har Lærke ventet tålmodigt på at få lavet "rigtigt pigeværelse". Med det mener hun masser af barbie-pink. Så den fine støvede gammelrosa farve på hendes sommerfugletapet var ikke helt sagen og den blå væg med retrougler (som jeg elskede) måtte i den grad væk!
Min dejlige far har knoklet hele fredagen! Det er skønt at få lidt håndværker hjælp =)

Der er lang vej før værelset er færdigt men i får lige nogle Work In Progress billeder:

Før: Uglevæg


Nu: Lyserødt glimmer


"Glimmer?" Spørger du! Ja, der er diskret gyldent glimmer på tapetet som kun ses når lyset falder rigtigt. Min mand så det ikke da han kom ind og forstod ikke helt hvorfor vi ikke bare havde malet væggen lyserød. Så satte vi lys på og han forstod ideen.
Jeg har forsøgt at tage et billede af det, men det er svært at fange effekten på foto.

 
Nu er der da én væg færdig.. væggen med balkondøre som nu er halvt rosa sommerfugle skal have smukt tapet fa Eijjfingers Pip kollektion.
 
 
Det er valgt for at hun ikke skal blive træt af det for hurtigt. Den unge dame var jo vild med Hello Kitty og Disney Princess tapeterne, men fortstod godt mit argument om at hun måske ikke syntes om det om et par år. Og jeg har ikke planer om at lave nyt i meget lang tid!
I de fem (snart seks) år vi har haft børn har jeg lavet det lille børneværelse om 4 gange(!!!) Og det er anden gang at det store værelse får en omgang. Og vi har altså kun boet her siden 2006, hvor hele huset var nymalet, så ingen af værelserne trængte til istandsættelse.
Min søster siger :"Du kan jo lide at lave om" - og det er rigtigt! Men det er også dyrt og besværligt. Så nu håber jeg at de to børneværelser ikke skal have maling igen de næste fem års tid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv en hilsen!

Følg via Bloglovin

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...