lørdag den 31. december 2011

Godt Nytår!

Så er året ved at være gået. Det var i 2011 at jeg startede denne blog, og det har været rigtig sjovt at være med i Blogland. Det jeg har nydt mest har været at følge alle de dejlige blogs jeg har fundet i årets løb, men det har også været spændende at skrive om de ting jeg selv laver. Jeg har fået øjnene op for hvor lidt jeg når at lave færdig og hvor sjældent jeg bager efter en opskrift (hvilket gør det så svært at dele bagningen med jer).
Vi har måtte lave om på vores planer i aften, så i stedet for stor fest på Amager bliver det familiehygge hjemme. Men det er nu også ok.
Jeg håber I alle får en god aften og et godt 2012!

I morgen trækker jeg lod om Uglen i min giveaway.. jeg glæder mig!

torsdag den 29. december 2011

Hæklet Tintin Raket

I dag kom jeg via en anden blog jeg følger til Lutter Idyl. Jeanette som er kvinden bag har hæklet den sejeste gave nogensinde!! Jeg er vild med Tintin og har engang (før mine blog dage begyndte) brugt timer på at kreere en Tintin Raket Kage, med citron-halv-måne og chokolade småkage stjerner omkring til en kage konkurrence. Men denne raket er da for vild! Den måtte gerne stå i min stue..




























Lutter Idyl: TinTin - Hæklet Raket / Crochet Rocket

tirsdag den 27. december 2011

Brusebadsboller

Min søde kollega Sidsel (hende med edderkopperne til Haloween) har givet mig en god opskrift på koldhævede morgenboller.

Teorien bag brusebads bollen er jo at man står op, tager dejen ud af køleskabet, sætter den på bagepladen med to skeer og sætter dem i ovnen. Så går man i bad og når man er færdig er der varme boller. Denne opskrift er så enkel at det næsten ikke er til at fatte! Jeg lavede dem om morgenen den 25. december, vi lavede en dejlig brunch hos mine svigerforældre hvor vi var blevet efter juleaften. De er altså gode!

½ liter vand
15 g gær
1 tsk salt
600 g mel

Alt røres sammen, hæver i køleskabet natten over. Næste dag sættes dejen på bagepladen med to skeer og pladen sættes i en kold ovn. Tænd ovnen på 225 grader og bag i ca. 25-30 minutter.

Countdown.. Giveaway

Så nærmer tiden sig.. min giveaway løber til d. 1 januar. Skynd dig hvis du ikke er med endnu =)

















Klik HER for at komme til giveaway siden.

mandag den 26. december 2011

Tærte af kalkun rester

I går lavede jeg en dejlig tærte af kalkun rester fra juleaften. Jeg brugte kalkunkød og farsfyldet, samt de grøntsager jeg havde i køleskabet. Du kan selvfølgelig bruge hvad du har! Jeg tror også at en rest flæskesteg kan bruges hvis den ikke er for tør.

Opskriften finder du HER





fredag den 23. december 2011

origami stjerne

Her er en nem stjerne foldet af en reklame.. jeps! Mere genbrugs julepynt.


Stjernen laves af 6 kvadrater og er super nem at folde! Find instruktionen HER på engelsk.

De bedste småkager

Da min mor var barn boede hun i Nørre Sundby. I samme opgang boede der en ældre dame som hed Andrea Jensen. Hun bagte de bedste småkager, og hendes opskrifter på jødekager og vaniljekranse er gået i arv til mormor, så mor og min søster og jeg. Vi bruger aldrig andre opskrifter! Why mess with perfection, som man siger..

Nu vil jeg indvie jer alle i familiens hemmelighed =)

Opskrifterne ser måske lidt mangelfulde ud, der er nemlig ingen instruktioner, men google og følg anvisningerne fra en anden opskrift, det gør jeg. Jødekagerne er en meget stor portion og den er svær at håndtere. ½ portion passer til min kitchen aid skål og der er stadig rigeligt med kager.

Andrea Jensens Vaniljekranse:

½ kg mel
375 g margarine
1/4 kg st. melis (sukker)
1 æg
vaniljesukker


Andrea Jensens Jødekager:

1 kg mel
½ kg margarine

3/4 kg st. melis (sukker)
lidt hjortetakssalt (jeg bruger 2 tsk)
4 æg
sukker og kanel/ sukker og hakkede mandler


God fornøjelse!

søndag den 18. december 2011

dejlig weekend

Vi har haft en skøn weekend! I går lavede vi julegaver (Spoiler alert: Familien skal ikke læse med her!)
Der blev lavet te og kaffe krus. Vi er dog ikke nået så langt så vi må i gang igen i løbet af ugen. Jeg har købt krus og porcelænstussser på tilbud fra CC Hobby, samt bogtaver og farvet folie. Så var det julebesøg hos Oldemor og Oldefar - som dog må vente med at få deres gaver for de står i vores entre endnu.

I dag har vi haft æbleskivehygge med venner og så har vi besøgt de små pindsvin i Dragør. Dog hilste vi ikke på "vores" pindsvin Fogh, han har nemlig fået to kærester og bliver meget sur hvis man vækker ham om dagen. Men det blev til nogle gode julefoto med to små linselus (altså pindsvinene ikke mine børn)



fredag den 16. december 2011

Giveaway #2

Tænk, jeg opdager lige at Hama ugle halskæderne var mit indlæg nr. 100. Så meget mere passende er det så at udlodde en af kæderne i min giveaway!

Reglerne er som sidst, du kan få lodder ved:


1 lod: kommentar og fast læser (fast læser, follow by email, networked blogs osv.)

1 lod: syntes godt om Frøken Fogh på Facebook

1 lod: gør reklame for min blog/giveaway på din egen blog,
som indlæg, ved at sætte Frøken Fogh på din blogliste,
linke til min giveaway eller andet. Brug gerne foto herfra.

Jeg trækker lod den 1. januar 2012

P.S. Hvis du ikke har en blog så husk at skrive din email adresse, så jeg kan få fat i dig hvis du vinder!

torsdag den 15. december 2011

Hama ugle kæde

Jeg skal i byen om lidt til julehygge med Virksomme Kvinder. Og da jeg skal have en lille gave med til lotteriet, har jeg endelig fået lavet mine Hama ugle kæder færdige. Sådan ser de ud:

Uglen er på forsiden af Panduros katalog, jeg har ikke mønsteret men lavede dem ud fra billedet, dog med brune fødder i stedet for orange som jeg syntes var for hidsigt. Jeg har lavet to og sat dem sammen med dobbelt klæbende tape. Så er der sat øje og voks snor i, og voila! En fin halskæde!
Den ene er nu pakket og klar til lotteriet, men den anden udlodder jeg i en spontan giveaway! Den kommer senere.. jeg skal også nå at spise frokost =)


søndag den 4. december 2011

julepynt

I dag er der føjet lidt nyt pynt til huset..
Min dejlige mor har strikket julekugler efter Arne & Carlos' bog. Jeg er ved at prøve om de også kan hækles, da jeg ikke er god til at strikke på strømpepinde.
Samme søde mor har købt lysende rensdyr til begge børn.
Og så lidt andet julepynt fra samlingen, der er kommet på træet i dag.

fredag den 2. december 2011

Brug de små hænder!

De sidste tre år har jeg lavet julepynt med aftegninger af mine børns hænder..




























I år tror jeg at jeg vil lave en krans af grønne hænder og sætte en stor rød sløjfe på.
Rensdyret bliver næsten endnu sødere hvis man tegner barnets fod som hovede og sætter gevir-hænder på, øjne og en rød næse. Den ide brugte jeg sidste år på skolen og det var så fedt at de små elever (3. klasse) lavede små rensdyr, mens drengene i 6. klasse fik lavet nogle kæmpe rensdyr af deres store plader.

Har du andre ideer til julepynt med børnenes hænder?

torsdag den 1. december 2011

1. december

Pyntning af juletræet, risengrød til aftensmad, ild i pejsen, Jul På Slottet og Vinterbyøster på DVD.. jeg elsker december og hvis jeg skal sige det selv, er vi kommet godt i gang med julen i dag!

Træet er langt fra pyntet færdig, men sådan ser det ud i dag.

Følg via Bloglovin

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...