...Mine børn skal på koloni! Eeek! Tre dage med børnehaven...
Men min datter har på det sidste fablet om at hun gerne ville have alle pigerne på besøg på én gang, og det virkede som et godt tidspunkt at samle dem, nu lige inden de skal afsted på koloni.
Så en sidste øjebliks invitation blev delt ud til alle de "store" piger i børnehaven som skal med - og alle fem kunne komme. Så i dag stod den på teselskab med 6 småpiger.
Hvis du tror at små søde piger er stille, så har du nok ikke prøvet at samle 6 femårige på ét sted! Hold da op, et lydniveau! Men de hyggede sig helt fantastisk, der var ingen der blev uvenner og de klagede alle højlydt da de blev hentet (en enkelt gemte sig da hendes far kom).
Menuen stod på minioreos, minituc, scones med chokolade (købt), vandmelon og cupcakes med hindbærfromageskum. Cupcakes'ene var bagt efter Rikke Grybergs opskrift og hindbærskummet laves af pulver+saft+flødeskum, det er noget jeg køber hos Kagebutikken i Albertslund. Det var altså ikke det helt store setup, men pigerne sad også kun ved bordet i 30 minutter, så skulle de lege.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv en hilsen!