Men at bage med nøddemel og sukker erstatning er noget helt andet! Her er jeg på bar bund og det er langt fra alt der lykkes. Faktisk ikke ret meget der er så vellykket at det kan deles med andre.
Nogle af mine mindre vellykkede projekter den sidste uge:
Pizzabund lavet på mandelmel - jeg fik rørt dejen for meget, så den endte med at smage som mazarinkage med hvidløgssalt. Ikke nogen god oplevelse. Men nu ved jeg at dejen kun lige skal samles med hænderne og ikke skal i min ellers så smukke Kitchenaid.
Sesamkiks - de var knas tørre og lidt skarpe i smagen. Jeg tror bare at jeg lader den opskrift ligge.
Vafler med pecan mel - Først var dejen lidt for tyk og midten af vaflen blev for våd, den blev brun før den blev gennembagt, så lidt mere mælk i og nu blev dejens sammenhængsevne for lav og vaflerne gik over i to halvdele der sad klistret til hver sin side af jernet. Smagen var ikke perfekt, dejlig nøddesmag men der skal mere sødestof i for at det bliver vaffel agtigt nok. Den her skal da prøves igen, for ideen er god. Tilsætter måske noget Husk eller Xanthan gummi for at få mere bindemiddel i dejen.
Andre projekter er gået godt, men kommer fra en færdig mix - altså dejligt men ikke noget at prale af.
Cookies og frøkiks fra Bagerina. Ifølge foto og tittel skulle det være en chocolate chip cookie. Men det færdige produkt har ingen lighed med fotoet på posen. Smagen fejler tilgengæld ikke noget! Frøkiksene var skønne og jeg tænker at dem kan jeg måske selv lave fra bunden. Der er ikke mange ingredienser og jeg har det hele i skabet.
En anden ting der er en ommer: Jeg har fået dato for endnu et keglesnit. Det er mit tredje og jeg er ved at være noget træt af projektet!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv en hilsen!