lørdag den 13. april 2013

Hæklet mobil cover

En god veninde skulle bruge et cover til sin IPhone 5, og spurgte om jeg ville lave et. Og det passede meget godt som et hurtigt lille fredagsprojekt. Hun havde set en opskrift hos Lutter Idyl, så jeg lavede et der minder meget om.. men alligevel ikke helt:


Jeg har ladet den lyse grå dominere, den pink kant er lidt bredere og jeg har brugt "double crochet foundation chain" i bunden og hæklet "single crochet back loop only" om bunden så der er en lidt markeret kant.

Jeg har efterhånden brug for en særlig hækle ordbog - for jeg kan ikke rigtig holde styr på hvad det jeg hækler hedder! Stroppen er også lidt speciel, for det er også  lavet med foundation chain, men hvor jeg har hæklet ind i stangmasken før for at gøre den helt tæt - stangmasker kan godt blive lidt åbne. Men hvad hedder den teknik? Det kan jeg da slet ikke huske hverken på dansk eller engelsk.

Men det blev et rigtig godt cover og hun blev meget glad. Så nu overvejer jeg om jeg skal lave et til mig selv også.. Måske med et nyt broderet cover på selve telefonen.. og Ipad taske der matcher.. nu må vi se om der bliver tid, for selv om jeg er lockoutet forsvinder tiden alligevel og jeg når ikke så meget som jeg havde forestillet mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv en hilsen!

Følg via Bloglovin

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...