søndag den 27. januar 2013

Status på oprydningen..

Mit projekt med at rydde op 30 minutter om dagen i januar måned gik faktisk ret ok ind til for lidt over en uge siden. Men så har der været lidt pause omkring det.

Først døde min fætter, meget pludseligt, 46 år gammel. I dagene lige efter var der ikke det store fokus på hjemlige pligter for at være helt ærlig. Derefter fik familien en omgang mavevirus som slog alle planer om oprydning af banen. Den har istedet stået på rengøring og tøjvask og ikke ret meget andet. Jeg og Andreas var ikke så hårdt ramt, vi slap med en omgang tynd mave. Kim og Lærke fik glæde af den store omgang med feber og opkast også. Kim var hjemme fra arbejde i to dage, for første gang i mange, mange år.

Oven i det har jeg knoklet med at forberede emneuge om USA til næste uge og her i weekenden har jeg syet næsten nonstop på Lærkes Merida kjole. Den er næsten færdig og mangler kun et par stikninger og så skal jeg lave bæltet. Fastelavn rykkede lige meget tæt på i dag, da Andreas har skiftet mening og vil være Yoda fra Starwars. En tur i ToysRus hjalp ikke, så nu må jeg igang med at lave kostume til ham også.

Jeg satser dog på at jeg oven i fastelavns stress, begravelse og emneuge kan få den sidste uge med oprydningsfokus til at fungere. Jeg har faktisk fået ordnet nogle store områder, bl.a. køkkenet og det er dejligt at komme helt i bund med bare noget af huset.

mandag den 21. januar 2013

Fastelavns forsøg #2

Endnu et kjole forsøg er færdigt.

I have finished another "trial" dress - trying to draft a perfect pattern for a Merida dress in time for the danish carnival. This one is a pretty pink version. The pattern now only needs a few tweaks before I'm ready to make it in blue and gold.



This time I changed the sleeves to raglan sleeves to complement the square neckline and made a ½ circle skirt. Getting a very tired princess to pose for the camera was another challenge alltogether!
 
Denne gang er vi rigtig tæt på det endelige mønster. Halskanten er for svær at få helt pæn, så den deler jeg i mindre stykker og håber at det gør det nemmere at mingelere med. Ærmerne er lidt stramme ved håndledet så de skal udvides 1 cm. Skørtet tager jeg også 1 cm af i taljen så det passer bedre sammen med overdelen og lægger 5 cm til i længden. Når detengang er gjort er jeg klar til at sy Merida kjolen. Og der er nogle uger endnu til fastelavn, så det skal nok kunne nås også selv om der er meget andet på programmet inden da.

Der er godt sving i skørtet som er lavet som halv sol. Jeg overvejede 3/4 sol, men det havde været for meget til Meridas kjole så godt jeg ikke gjorde det!
 
Kjolen blev beundret meget i går da vi besøgte oldemor på genoptrænings centeret hvor hun bor efter at hun (igen) har brækket benet.

fredag den 11. januar 2013

Fastelavns forsøg #1

Mellem jul og nytår gik det op for mig at det snart er fastelavn!
Meget snart!

Så jeg måtte igang med at eksperimentere. Jeg har nemlig ikke lige et Merida-kostume-mønster gemt i en skuffe, og så må jeg jo tegne et selv. Med udgangspunkt i overdelen fra en prinsessekjole jeg har syet før forlængede jeg delene til hel længde og gav det lidt vidde forneden. Så ændrede jeg udskæringen så den blev firkantet som Meridas.

Men ak, jeg testede mønsteret ved at sy det op i noget nålestribet sort stof jeg havde på lager. Der kom slet ikke nok vidde for neden! Men der kom en fin heksekjole ud af forsøget, og når Merida engang er klar skal der broderes spindelsvæv på.








Jeg har nu lavet mønsteret helt og aldeles om, så der nu er skørt i ½ sol og raglan ærmer. Så jeg er i gang med at teste mønsteret igen, og det er godt at jeg ikke gik direkte videre til Merida kjolen, for jeg lavede en regnefejl (fyyy - matematiklærere regner aldrig forkert!) og den ender derfor med at blive lidt kortere end beregnet. Mere om den kjole når jeg har fået syet overdelen - lige nu er kun skørtet klar.

Her er kjolen jeg håber at ende med:


lørdag den 5. januar 2013

tirsdag den 1. januar 2013

Jordskokkesuppe

Forretten i går aftes var en dejlig cremet jordskokkesuppe, som jeg på ingen måde vil tage æren for. Det var nemlig ikke mig der lavede den (jeg lavede kun basilikumolien dertil).

Jeg har ingen billeder, men jeg har lovet nogle af gæsterne at lægge opskriften her på bloggen så de kan lave suppen igen derhjemme.

Som lovet er opskriften HER.

Den kommer fra min italienske madbibel "Sølvskeen", en højt skattet kilde til opskrifter på næsten alt. Vi har dog lavet en smule om på originalopskriften, idet vi ikke selv kogte bouillon, lavede 1½ portion og tilføjede bacondrys og basilikumolie.

30/30

Så blev det nytår! Og tid til de berømte/berygtede nytårsforsæt.
Jeg har også tænkt mig at kaste mig ud i et forsøg i år.

Hver måned i 2013, vil jeg vælge en ting som jeg vil fokusere på 30 minutter om dagen. Altså 30 minutter dagligt i 30 dage (cirka), deraf titlen 30/30.

Hvor meget forskel giver det mon med 30 minutter om dagen? Og kan jeg overhovedet holde fokus i en hel måned eller bliver det kun til nogle få dage hver måned hvor det lykkes?

Men here goes, første fokusområde: Oprydning! Her i huset er oprydning noget som er meget ujævnt fordelt hen over ugen og ærlig talt primært er et fokusområde når vi har gæster på vej - resten af tiden er det uorganiseret, ufokuseret og ueffektivt.

I dag gav det sig selv: Vi havde nytårsfest i går og oprydningen efter det tog +30 minutter, så jeg er færdig med mine 30 for i dag.

Steder der i dén grad venter på mig i denne måneds oprydningsplan: Annekset (jeg har lovet at holde krea-aftener derovre, så det kræver vist mere end 30 minutter at blive klar til). Børnenes værelser (ja, de skal selv være med. Jeg har ikke sagt noget om at det kun er mig der skal rydde mere op). Mit tøj (efter et vægttab på 12 kg ligger der en del tøj som jeg ikke bruger og fylder op i skabene). Mit kontor (efter jeg måtte flytte ud af mit nyindrettede kontor så Andreas kunne få sit eget værelse er mine ting bare smidt ned i fælleskontoret og det ligner %#¤&)

Kender jeg min familie ret kan jeg nok få hele måneden til at gå, men man kan jo blive overrasket. Jeg håber da helt sikkert også at jeg kan få børnene til at blive bedre til at rydde op efter sig ved at jeg selv er fokuseret og inddrager dem.

Følg via Bloglovin

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...