Jeg er gået i gang med at lave om i den ene ende af vores køkken-alrum.
Der står en hvid briks der sjældent/aldrig bliver brugt til andet end rod, tre store grimme plastik kasser fyldt til randen med legetøj (en med Briotog og to med klæde-ud-tøj) samt et lille bord (med mere rod).
Nu er planen at der i stedet skal være et lille skrivebord med skammel, en lukket opbevaringskasse og en puf med opbevaring som matcher vores sofaer. Lidt mere luft, lidt mindre synlig opbevaring.
Briksen flytter ud i annekset når Babak flytter ud i morgen - Jeps! Han er ikke længere hjemløs, han har fundet et sted at bo på mere langsigtet plan. Jeg er meget glad på hans vegne og også lidt glad for at få mit hobbyrum tilbage. Det føles lidt mærkeligt at banke på, når jeg skal hente en hæklenål.
Opbevarings kassen fra Ikea er nu samlet og har fået tapet på. Det kommer fra en tapetbog jeg engang var heldig at få i min lokale Sadolin. Nu skal skuffen lakeres og den gule Mammut skammel have en stofcirkel fra samme tapetbog.
Jeg glæder mig til at vise det færdige resultat frem, men jeg kunne altså ikke vente... =)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv en hilsen!