Jeg er i gang med et nyt sæt håndledsvarmere, og kan ikke vente med at vise det til begge er færdige =)
De er hæklet i stribet rib, og opskriften er baseret på en fra bogen "Virka Muddar" af Maria Gullberg (jeg har lånt den via bibliotek.dk). Nu ved jeg godt at der måske er mange som ikke vil kaste sig ud i at hækle efter en svensk opskrift, men da jeg har familie i Sverige (min mormor og morfar boede i Sverige hele min barndom) syntes jeg selv at det var forholdvis enkelt.
Jeg har ikke set bogen på dansk.
Kort fortalt er de hæklet med fastmasker i bagerste lænke (single crochet back loop only). Der hækles skiftevis en række af farve 1 og en række af farve 2. Den farve der ikke hækles med, trækkes med og hækles ind i arbejdet. Når arbejdet når rundt om håndleddet sys det sammen til et rør. Til sidst er der hæklet fastmaske vifter i den ene ende og knopper af stangmasker i den anden. Her har jeg 25 masker og 23 rækker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv en hilsen!