Jeg brugte ikke en opskrift. Jeg googlede "caramelized bacon" og lod mig inspirere - uden at måle og veje. Muscovado sukker og ahornsirup, lidt kanel og sort peber blev blandet sammen i en dyb tallerken. Skiver af Princip Bacon (nej jeg får ikke noget for at nævne det) blev trukket gennem sukker snasket til der var et tyndt lag på begge sider. Skiverne blev lagt på en rist i bradepanden med bagepapir under til at opsamle dryp.
Ca. 20 minutter ved 170 grader senere havde jeg den skønneste salat topping!
Jeg lod bacon skiverne afkøle og skar dem i mindre stykker. Salaten var små tern af agurk, gulerod, majs og ærter - men tomat og peberfrugt, måske bladselleri, havde også været godt her.
Denne salat bliver helt sikkert lavet igen - mange gange! Der er ikke noget der får grøntsager til at glide ned som bacon. Men der er sikkert også mange andre måder at bruge den karameliserede bacon på, ikke mindst de føromtalte muffins =)