Den gode mor

Jeg elsker de små stregtegninger på Marens Blog! Den anden dag lavede hun denne skønne illustration af søvngænger Maren, som har ligget vågen meget af natten for at filosofere over egne mangler som mor og menneske.

Hvis man går ned til kommentarerne har Mette linket til en helt fantastisk blog post der handler om at være en "god nok mor". Læs den! Læs den og del den med faren til dine børn, for selvom teorien om "the good enought mother" er skrevet af Donald Winnicott i 1953 og derfor udelukkende handler om mødre kan den sagtens overføres til den moderne nutids far.

Kort fortalt: Den perfekte mor der sørger for at opfylde alle sit barn behov og ønsker er ikke nogen god mor! Den bedste mor, er den der gør det godt nok. Så får barnet nemlig også mulighed for at udvikle sig og lære at klare sig selv. Sådan! Bum!

Winnicott siger: "The good-enough mother .. starts off with an almost complete adaptation to her infant's needs, and as time proceeds she adapts less and less completely, gradually, according to the infant's growing ability to deal with her failure. Her failure to adapt to every need of the child helps them adapt to external realities."

Eller som Sheila Quirke aka Mary Tyler Mom skriver det:
"..striving for perfection is a sure path to screwing your kids up in epic proportions."

Mine børn overlever mine fejl og mangler og bliver stærke, selvstændige individer af det.
Det er da en utroligt dejlig ting at få at vide. Jeg gør det godt nok, og det er i virkeligheden det bedste og sundeste for mine børn.

Jeg har tilmed fundet en far til dem som udligner mange af mine mangler. Han sørger bl.a. for at de kommer ud i frisk luft, får motion og lærer at køre på cykel. Noget deres indekat af en mor helt og aldeles negligerer.

De skal nok klare sig!

I virkeligheden skal jeg nok lære at gøre dem mere selvstændige nu hvor de skal i skole. Altså ved at gøre mindre for dem. Jeg er nemlig en af de pinlige overbeskyttende mødre der hænger barnets tøj op og lægger madpakken i køleskabet. En af de mødre jeg selv ryster på hovedet af når jeg møder dem som professionel! Helt ærlig.. en 6-årig kan da ved gud selv hænge sin jakke op og finde sine sutsko! Men jeg gør det alligevel. Jeg indrømmer det. Og det skal være slut nu. Især fordi det giver helt sig selv når jeg fra torsdag skal hente og bringe igen. Jeg må jo ikke løfte noget.. så nu har jeg den perfekte overgang til at de skal klare det selv. Ligesom i oktober da jeg fik keglesnit nr.1 og det var "ultimativt-slut-med-at-blive-båret-rundt-hvis-ikke-man-har-brækket-benet".

Jeg elsker blogland fordi I er med til at åbne mine øjne mod den store verden, fordi jeg finder inspiration og visdom og trøst der ude på nettet, blandt alle I dejlige mennesker!