Tapetet så jeg på facebook og bestilte det med det samme i Retro Villas webshop. Vi hentede det dog i butikken så vi lige kunne se farven i virkeligheden - bare for at være sikre. Det står godt til Ikea sofaen og bønnebordene fra Designer Zoo. De orange puder beholder jeg, men de prikkede er ved at være meget nussede og ja.. de har været vasket, det hjælper ikke. Så jeg vil pønse på nogle nye betræk til dem.
Vi købte også lidt keramik hos Helbak til reolen:
Jeg bliver helt glad hver gang jeg kommer ind i rummet.. det er dejligt med lidt farve på væggen!
Helt ærligt.. når jeg tænker på hvor meget min mand tidligere hadede alt der lugtede af 70'erne er det ret vildt at jeg har fået lov til at få brun sofa, orange puder og 70'er vintage tapet på væggen! Hmm.. måske kan jeg få en ølkasse reol på terrassen?