Jeg viste lidt billeder fra pirat fødselsdagen, men jeg vil da også gerne dele med jer hvor tingene kom fra. Og hvordan vi lavede skattejagt.
Pynt:
Der var dækket bord med SenSen dug, tallerkener og servietter købt hos www.drengeunivers.dk
Det store flag var lånt.
Flagbanner var printet fra www.cottage-industrialist.com
Samme sted fandt jeg hat og klap til øjet.
Mad:
Kanonkugler (små svenske frikadeller)
Beskøjtere (TUC kiks)
Grøntsager i stave
Rom (gul saft)
Giftige Cupcakes
Aktiviteter:
I tilfælde af regn var der lånt piratbøger fra biblioteket og lavet memory.
Skattejagten startede med at de skulle have fat i skattekortet. Det fik de hos Babak (vores logerende) som i dagens anledning havde lavet store sorte tatoveringer med tape! På kortet var et kryds og de skulle så ind i naboens have og lede efter poster. Alle tegningerne fra kortet var kopieret og klippet ud og lamineret (med guldbagside) og hang i haven. På bagsiden var der skrevet ledetråde, men de fleste var naturligvis fælder og vildspor. Da de fandt den rigtige post stod der at skatten var i legehuset. men legehuset var låst med hængelås. Så varmede vi kortet op over en lygte så det usynlige kryds kom frem (tegnet med citronsaft). Bag på dén post stod der at nøglen hang i æbletræet. I æbletræet hang 11 nøgler, så alle endte med at prøve en nøgle ind til de fandt den rigtige og kunne komme ind til skatten.
Skattekortet var printet fra www.familyfun.com derefter var det krøllet sammen og foldet ud igen. Der kom te og kaffe og kanel på og kanten blev brændt. Til sidst blev det hemmelige kryds tegnet på med citronsaft.
I never gave you the links for the pirate themed birthday:
I bought tablecloth, paperplates and napkins at www.drengeunivers.dk
The banner was printet from www.cottage-industrialist.com
Piratehat and eyepatch came from the same website
I made a memory game in case of rain.
The treasure map was printet from www.familyfun.com and was distressed using tea, coffee and cinnamon.
Det lyder som en rigtig skøn fødselsdag, især kan jeg gode lide at der var en nøgle til hver og masser af vildspor, så bliver skattejagten lige lidt mere spændende.
SvarSletJeg har selv holdt piratfest et par gange, det er altid sjovt. Sidst var da min yngste holdt pirat-prinsesse fødselsdag. Hvis du har lyst kan du for sjov tjekke børnefødselsdage i sidebaren, der er beskrivelser af nogen af de ting vi gjorde til vores fest.
Hav en dejlig aften.
Det vil jeg straks se på. Mon ikke det kunne blive pirat og prinsesse igen næste år..
SvarSlet