To gode opskrifter sat sammen til én. Rigtig gode til madpakken næste dag!
Kylling marineret i ahornsirup med bacon:
kyllinge underlår
1 skive bacon per lår
Marinade (stor portion):
250 ml æblejuice
60 ml ahornsirup
30 ml olie
30 ml soya
1 halveret kanelstang
6 fed hvidløg med skal
Læg kødet i en stor frysepose eller skål. Tilsæt alle ingredienser til marinaden. Lad det trække 1-2 dage i køleskabet.
Tænd ovnen på 200 grader. Lad kyllingen dryppe af. Vikl en skive bacon om hvert lår. Lægges på bagepapir i en bradepande. Bages ca. 1 time.
Kom alufolie om "håndtaget" så er det nemt at spise dem - også for børnene.